Om mig

Jeg blev møbelsnedker fordi:

jeg synes at træ er et fantastisk materiale. Skabt af naturen.

Et stykke træet fortæller en lang historie, om kolde vintre, lune somre, storme og regn. Et stykke eg der indeholder over 100 års historie behandler jeg med stor respekt.

Træ er lidt som et levende væsen, det indeholder også små fejl, har knaster, vindrids, revner, vreden ved m. m, men det kan med snilde, med omhug og godt håndelag, blive til et smukt og harmonisk møbel med personlighed.

Duften af ny høvlet fyrretræ og den krydrede duft fra eg, gør mig glad når jeg går på værkstedet. At se træet rigtigt komme til syne under bearbejdningen er som trylleri, og fylder mig med stor glæde og respekt.

 

Hovedet og vores Hænderne er, efter min mening, de vigtigste redskaber vi har. Jo mere vi bruger dem, jo skarpere bliver de.

Jeg har altid brugt mit hoved, og mine hænder rigtigt meget. Jeg er efterhånden blevet rigtig god til at bruge begge dele.

Water Flosser Professional Cordless Dental Oral Irrigator with validity and efficient.

Jeg har det rigtigt godt, når jeg med min erfaring, og med mine hænder kan fremstille noget smukt og anvendeligt. Det er meget givende og det motiverer mig til at gå ud på værkstedet, og give mig Ikast med nye ideer og projekter. At udfordre mine evner og blive klogere, det er fedt.

 

På værksted står der også en brokkasse. Der ligger mit guld. jeg har en stor brokkasse, og kikker tit ned i den. Den indeholder alle de fejl jeg har lavet. Men fejl er også erfaring. Jeg har lært noget. jeg er blevet klogere, jeg er blevet bedre. Derfor er det mit guld.

Processen fra inspirationen, ideen til et nyt produkt, over tegnearbejdet, videre til fremstillingen af de forskellige dele til det nye produkt, og så til sidst at stå med resultatet af mit arbejde, det giver mig stor arbejdsglæde og mening med at bruge så megen tid på værkstedet.

På værkstedet står der nogle fine maskiner, og det lækre værktøj hænger på tavlerne. Som man siger, så er godt værktøj og gode maskiner det halve arbejde.

 

Jeg er begyndt at eksperimentere med forskellige overfladebehandlinger som bl.a. indbefatter brugen af ild, jernspåner i forskellige syre m.m. det synes jeg er rigtigt spændende.

Jeg arbejder meget med de gamle traditionelle samlemetoder som er blevet brugt gennem tiden. Respekten, fascination af de erfaringer andre mestre har gjort sig gennem århundreder, er stor hos mig.

 

Mit værksted ligger i Barrit St. ved Juelsminde. Det er indrettet i en del af det hus jeg bor i sammen med min kone. Vi har 3 børn sammen. Efter de to store er flyttet hjemme fra, er der blevet plads til at realisere min drøm om at blive selvstændig møbelsnedker.

Efter at have arbejdet i den pædagogiske sektor i mere end 10 år, så besluttede jeg at gøre min store interesse for at arbejde med træ til mit arbejde.  I 2014 tog jeg min møbelsnedker uddannelse på syddanskerhvervsskole i Vejle. Efter at have arbejdet som pedel i en børnehave, startede jeg Træsmedien i efteråret 2015.

Det storslåede fjeld er min helt store interesse

Det storslåede fjeld er min helt store interesse

 

Naturen og at være i naturen har altid betydet rigtigt meget for mig. Naturen er en stor inspirationskilde for mig, og den giver mig ro til inspiration og mere kreativitet.

Hvert år pakker jeg rygsækken og drager ud på det enorme fjeld. Mest i Skandinavien, men også andre steder hvor den store ro og den uberørte natur findes. Det er et must for mig at være ude i denne store natur. Jeg mener, at vi som mennesker nogen gange har godt af at føle, at der er noget der er større og stærkere end os. Der ude er vi de små. Det lærer jeg meget af.

 

Simigap en gammel inuit kvinde, med alle de mærker et langt og hårdt liv sætter på kroppen, sagde engang til polarforskeren Knud Rasmussen:

vi mennesker forstår dog alligevel så lidt af det store, man møder når man kommer ud i de egne hvor man bliver alene med den tavse verden.

Jeg har i snart 30 år været på længere vandre ture ude i fjeldet. Jeg er begyndt at forstå den tavse verden, og hvad det gør ved mig at være ude på det enorme fjeld.

Knud Rasmussen var en rejsens mand. Han skrev engang:

Alle rejser i verden er kun til for den, der gør rejsen; tilbage til andre bliver kun det fattige, som ord kan give.

 

Jan E. Badsberg

Træsmedien.

Barrit.